Når Aarhus i 2026 slår dørene op til et nyt, moderne fodboldstadion i Kongelunden, bliver det ikke kun til glæde for fodboldfans – det bliver også en sejr for bæredygtighed og miljøansvar. WaterCare er stolte af at bidrage til projektet med levering af flere effektive fedtudskillere, der skal håndtere spildevandet fra de mange serveringssteder på stadion.
Med plads til 24.000 tilskuere og omfattende faciliteter, herunder adskillige mad- og drikkeboder, er der brug for en driftssikker løsning til at rense fedtholdigt spildevand. Vores fedtudskiller sikrer, at spildevandet renses effektivt, så miljøet skånes, og systemerne på det nye stadion fungerer optimalt.
Installationen er udført af vores samarbejdspartner, A. Enggaard A/S, og vi er glade for at være en del af et visionært projekt, der forener sport, moderne infrastruktur og bæredygtige løsninger.
Vi glæder os til at følge projektets videre udvikling – og ikke mindst til den første kamp på Aarhus' nye hjemmebane!




